 |
Generel teknik | |
Jeg vil henvise til Hvidovre fridykkerklub der har en god side med bla. info omkring dykketeknikker: HTTP://www.hfk.dk
Undervandsjagt i huler: Mange fisk gemmer sig i huler eller under sten. I danmark har vi ikke klippebund eller koralrev som mange andre steder i verden men derfor er der alligevel masser af huler og sprækker som fiskene gemmer sig i. For eksempel er kunstigt udlagte sten et sted, hvor der er masser af huler mellem stenene, kridt bund hvor strømmen tit laver huler eller bare fritliggende sten med sprækker under.
Når man leder efter fisk i huler skal man have en lille lygte til at lyse hulen op. Man bliver tit forbavset over, hvor små hulerne der indeholder fisk, kan være. Nogle gange kan man opleve at det er fysisk umuligt at få fisken ud og så er der ikke andet for end at man må grave ned i sandet for at få den ud!
Dykker i Kroatien kigger efter havål, lygten er i venstre hånd
Når man har fundet en hule der ser lovende ud skal man forsigtig føre lygten ind mens man samtidig er klar til at skyde med harpunen. Det kan hvis man har en lang harpun ofte være lidt problematisk både at holde lygten og harpun på plads. Men det bliver nemmere hvis man holder harpunen langs kinden og trykker af med tommelfingeren(se billede). Man skal helst skyde fisken i samme dyk som man er nede i hulen, ellers kan fisken finde på at stikke af. Det er bedst så vidt mulig at skyde fisken i nakken, da den så er meget nemmere at få ud, specielt hvis den er stor. Hvis der er flere fisk i hulen eller hvis man ikke kan nå at skyde den i første dyk, kan man lægge noget foran hulen, f.eks. sin harpun eller lygte, inden man dykker ud. Fisken i hulen tør så ikke komme ud fordi at den tror der ligger noget og venter på den. Hvilket jo ikke er helt forkert...
Undervandsjagt á la Espéra: espéra spansk og betyder at vente. Teknikken er god til fritsvømmende fisk, der er aktive, eks. torsk og multer. Det går i alt sin enkelhed på at man udnytter fiskens nysgerrighed. Man dykker stille ned til bunden, eventuelt gemmer sig, og venter. Når man ligger på bunden er det vigtigt at man ikke virker truende. Ingen pludselige bevægelser, direkte øjenkontakt og generelt virker stor. Hvis fiskene ikke reagerer, kan man prøve at lokke dem til. Dette kan gøres på en mængde måder. Banke på sit blybælte/maske med harpunen, spille guitar på harpun elastikkerne, hvirvle sand op foran sig, skrabe en sten mod en anden. Teknikken er god til torskefisk, ørreder og multer. Men man skal altid huske på ikke at presse sig selv for meget. Det er desværre sådan at de største fisk først kommer tættere på en når man ikke har mere luft. Men husk på at ingen fisk er stor nok til at der er nogen grund til at risikere et black out.
Undervandsjæger i Finland der gemmer sig så meget så muligt mellem stenene mens han venter på den ekslusive laksefisk, "Helt".
Dybt vand: I Danmark er der masser af fisk på dybder ned til 10 m. I Middelhavet er der så overfisket at man skal dybere end 20 m for at finde fisk over sardin størrelse. Det er dog ikke helt ufarligt. Når man dykker ned vil vandtrykket trykke neoprenen og lungerne sammen. Da vi ikke har nogen BCD vil dykkeren få negativ opdrift. Når man så skal op igen skal man altså overvinde denne negative opdrift for at bevæge sig opad. Det føles som om man har 5 kg ekstra bly på 20m. Der udover er der risikoen for shallow water black out. Se sikkerhed.
Når man ligger i overfladen skal man koncentrere sig om at trække vejret med maven og slappe af i kroppen, ved den sidste indånding kan man pakke mere luft ned med tungen. Man knækker sammen og svømmer til man synker, 6-10 m, derefter lader man sig gøre strømlinet og falder til bunden. Du kan styre faldet med finnerne så du daler i spiral, ved at vinkle dem. Hvis du ikke spotter nogle fisk på vejen ned så lad dig dale ned på bunden og lig stille, det pirrer nysgerrigheden. Det er en fordel at have hjul på harpunen eller bøjelinen bunden til harpunen så man ikke skal mase med en fisk på dybt vand.
Kill zone: Når man jager under vandet er det vigtigt at man ved hvor man skal skyde fisken for at den dør med det samme. Både rent humant men også fordi at visse fiske arter kan rive sig selv i stykker og flygte, hvis man er meget uheldig med skuddet. Det er naturligvis meget synd for fisken, og det er pisse frustrerende. Fisken river sig normalt af fordi at den kan bruge spydet som brækstang, hold derfor altid linen løs, svøm eventuelt efter fisken for at holde linen slap.
Kranie: Et at de bedste steder at skyde er hvis man rammer kraniet eller rygmarven, et skyd der rammer kraniet vil øjeblikkelig paralysere fisken så den bliver helt stiv. Der er nu bare tilbage at samle fisken op fra bunden
Rygraden: Hvis man rammer rygraden vil spydet overrive eller skade rygmarven der løber inde i rygraden. Det gør at fisken bliver lammet og ligger helt stille.
Ryg: Efter hvor højt oppe man rammer et godt skud. Da det er rent muskelvæv man skyder ind i. Det gør at spydet for godt hold. Men fisken dør ikke og vil svømme vildt rundt i cirkler og volter.
Halen: Hvis man skyder efter en svømmende fisk kan man tit risikere at ramme fisken længere nede en tiltænkt fordi man har fejlbedømt farten. mest aktuelt med multer, skuddet holder godt da halen er rent muskler. Hornfisk skydes faktisk nemmest i halen da den er så tynd at man nemt rammer bugen hvis man skyder længere fremme.
Bugen: Bugen er det dårligste sted at skyde fisken, fordi der næsten ikke er noget muskellag. Indvoldene inde under sidder alle løst og de vil bare blive hevet ud med spydet. Hurtigsvømmende og stærke fisk som multe og ørred kan i yderste konsekvens rive sig selv i stykker og flygte. Men fisken kan dog kun rive sig i stykker fordi den bruger spydet som brækstang, derfor gælder det om at få fat i en anskudt fisk så hurtig så muligt.
www.sportsbutikken.dk www.oedc.dk/ www.scansub.dk/ www.deeperdiving.dk og http://aquatic.dk/Plugs/aquatic_marine/Site/
UV-Jagtudvalget
Klik på kortet for at se klubber.
