Udstyr

Det kan være svært at vælge det rette udstyr. Alle butikker og mærker hævder at de har det mest perfekte og revoulotionerene udstyr verden har set. Dette er desværre ikke altid tilfældet. Når man vælger udstyr er der en række faktorer man skal tage hensyn til: Erfaring, kondition, anvendelses område og endelig hvor meget man agter at spendere på det. 

ABC udstyr:       

    Maske: Masken er den vigtigste del af udstyret. Meget kan undværes men uden masken er det fuldstændig umuligt at se noget. Derfor kan en forkert maske eller en maske der ikke er tæt ødelægge et dyk fuldstændigt.                                                                                    Dykkermasker fås i mange forskellige størrelser, faconer og prislejer. Den klassiske maske til undervandsjagt er en såkaldt lavvolumen maske. Denne maske sidder tæt til ansigtet og giver godt udsyn.

Så er der ???apparatdykkermaskerne??? Som er store og brede hvilket giver et meget bredt udsyn. Disse indeholder meget luft hvilket gør at man bruger meget luft til trykudligning ved dybere dyk. Dette er ikke noget problem når man dykker med flasker men når man fridykker er det ikke så hensigtsmæssigt. Det er klart at jo dybere man dykker des mere udtalt bliver fordelen ved en lavvolumen maske, men hvis man bare ligger i overfladen og ikke dykker så dybt kan det være en fordel at have en maske med bedre udsyn.

Når man nu står i butikken og skal vælge maske hvilken skal man så vælge??? Først og fremmet skal man vælge den maske der sidder bedst på ansigtet, masken skal kunne sidde fast bare ved at den trykkes let mod et fugtigt ansigt, uden at man bruger nakkeremmen. Masken skal være lavet med sillikoneskørt alt andet dur ikke. Man kan måle vinklen på ens synsfelt i masken ved at strække begge arme ud vandret for ansigtet og derefter tage dem ud til siderne. Når man ikke kan se armene mere stopper synsfeltet. Man vil blive overrasket over hvor lille ens synsfelt faktisk er. Farven på masken er næsten lige meget, men klar silikone er ikke særlig god fordi der kan komme lys ind i siderne der giver genskin i glasset. Alt i alt er det værd at ofre nogen penge (200-350) på en ordentlig maske, det betaler sig i længden.

    Finner: Som nybegynder kan man bruge de finner man nu engang har. Men det er helt klart værd at investere i nogle fridykker finner, det er meget lange helfodsfinner. I starten er det underlig at svømme med fridykker finner, da de er meget lange og (føles det) bløde. Men man skal ikke lade sig narre, når man først har fået den rette svømmestil er de meget behagelige at svømme med og man bruger et minimum af energi. I og med de er så lange kan de være temmelig "seje" at svømme med i længden og man bliver let træt i starten.

 

 Det kan også være at man får ondt i senerne på vristen, på grund af belastningen. Men det går over når man har vænnet sig til dem.

Når man skal købe fridykkerfinner første gang er det vigtigt at man vælger de blødeste. Selv om man muligvis selv tror at man godt kan starte med et par hårde. Men man bliver straffet, en nybegynder vil få krampe og ondt i benene af et par hårde finner. Generelt er de grønne finner de blødeste, der efter kommer de sorte. Der findes dog finner i alle regnbuens farver, så spørg dig frem. En fridykker finne koste ca. 600 - 700,- kr. De almindelige finner er lavet af plastik, men der findes dog også finner der er lavet af kulfiber. Disse finner er meget dyre (og sprøde) De giver også mere fremdrift i forhold til de energi man bruger til at svømme med. Der er også kommet glasfiber finner frem der har kulfiberens fremdrift og plastikkens styrke. Jeg er ved at teste disse finner. 

 Snorklen: Hvilken snorkel man skal vælge må være op til en selv, men jeg ville anbefale en så simpel snorkel så muligt uden alt mulig lir. Bløde snorkler (af silikone) har tendens til at bøje ned og lukke for luften når man svømmer stærkt. Derfor kan disse ikke anbefales. Snorkler med en særordning for oven der skal lukke af for vandet eller undgå det sprøjter ned, gør det sværere at trække vejret og tømme snorklen for vand. Så er det bedre hvis man lærer ordentligt at tømme sin snorkel så er det ikke noget problem. En god snorkel koster 30-50.

Hawaiislynge: Mange begyndere starter med Hawaii slynger, jeg startede selv med håndspyd og da man er tvunget til at komme tæt på fisken for at fange den lærer man værdifuld information om fiskens reaktioner og vaner.

Nødvendigt ekstra udstyr

    Våddragten: Selv i den danske sommer er det koldt at dykke længere tid uden våddragt. Der findes dragter lavet specielt til UV-jagt. Disse er meget bløde og varme, men de skal tages på med sæbevand, på grund af at der er rå neopren på indersiden. Disse dragter kaldes open cell, glatskinds eller bare jagt dragter. Der er ingen lynlås i disse dragter, der er lavet i to dele af et par long john bukser og en anorak. Man kan holde varmen 2-3 gange så lang tid som i en alm. flaske dykker dragt.

En dragt på 7mm kan bruges hele året rundt, en 5mm er kun til sommerbrug. Men en 5mm er også mere behagelig at svømme i.  

Udover den normale glatskindsdragt findes der en såkaldt ticle dragt (tyggegummi dragt på spansk) en ticledragt har ikke noget stoflag på ydersiden, det gør den meget blød og varm. Desværre bliver den også meget sårbar. Derfor er ticledragter ikke nybegynder dragter. Man kan få dragter med speciel belægning på indersiden, titanium, goldcoating biotermic etc. Jeg har ikke fundet disse belægninger bedre end alm. opencell.

En af mine gode venner fra Finland viser hvad der sker når man falder i en ticledragt...

  

 

elastik harpun Der findes mange forskellige harpuner til forskellige slags fiskeri. Man kan dele dem op i elastikharpuner og trykluft harpuner. Elastik harpunerne bliver drevet af en eller to elastikker man sætter ned i et hak i spyddet.

Disse harpuner er de almindeligste og de  billigste. De fås i forskellige størrelser der er angivet ved rørlægnden af harpunen fks. 50, 60, 75, 90 eller 110 cm harpuner.  De En god standart harpun er 90 cm. Men hvis man er junior eller dykker steder hvor sigten ikke er så god kan man vælge at bruge en 75 cm. De harpuner der er under 75 cm kan ikke skyde særlig langt. De helt lange harpuner over 100 cm, bruger man næsten kun i meget god sigtbarhed efter multer og lignende. Disse harpuner er til gengæld meget kraftige og præcise men også i kraft af deres længde upraktiske. Det er normalt at man bruger 1,6 mm fiskesnøre som harpun line, nylonsnøren har den fordel at den er glat og ikke laver knuder men den skal crimpes fast. 

    Trykluftharpuner bliver drevet af en luftfjeder som man presser sammen med spyddet. Man kan selv regulere hvor kraftig den skal være efter hvor meget luft man pumper ind i den. Trykluftharpuner er kraftigere end elastikharpuner, og lidt anderledes at skyde med. Generelt får man meget mere harpun for pengene med en elastik harpun 

    Bøjen: Når man dykker skal man være afmærket med signalflag A. Dette flag skal være monteret på en bøje som dykkeren slæber efter sig.  Det mest almindelige er at bruge en torpedo bøje. En cigarformet bøje der giver et minimum af vandmodstand. Bøjen skal være orange eller rød, fordi gule eller hvide bøjer ses meget dårligt. Som bøjeline kan man f.eks. bruge en tørresnor af den type der er plastikovertrukket eller man kan bruge plastik slange. Begge har de den fordel at de flyder og dermed ikke sætter sig fast mellem sten og lignende. Før eller senere vil bøjen punktere, man kan så smide den ud eller fylde den med håndværker skum. Når bøjen er skumfyldt fylder den dog noget mere i bilen. Plastikslange kan købes hos en akvariehandler eller i specialforretninger. Bøjelinen skal altid bindes i blybæltet så man kommer fri af den ved at smide bæltet. der er mange der er begyndt at save snuden af et surfbræt og bruge de forreste 1,5m det er virkelig godt at svømme på og giver ikke mere vandmodstand

   Kniv: Kniven bruger man til at aflive fisk men vigtigst af alt er kniven er sammen med vesten og bøjen en del af dit sikkerhedsudstyr. Der er mange garn rundt omkring i de danske farvande, garnene er lavet af fiskeline og er næsten umulige at se. Derfor hav altid kniv med

 

 

 

    Blybæltet: Når man snorkel dykker er det en fordel, hvis man ikke er afvejet fuldstændig i overfladen, for det første er det ikke her man skal dykker og derudover er det meget rart at flyde op til overfladen hvis der skulle ske noget. Alt efter hvilken dybde man skal dykke på er det en fordel hvis man flyder på omkring 4-5m. Skal man dykke på lavt vand kan man altid tage mere bly på. Men man skal også være opmærksom på at det er meget irriterende at flyde op hele tiden hvis man skal ligge og vente på fisken. Brug omkring 6-7 kg til 7mm. Værd altid parat til at smide dit blybælte hvis der skulle ske noget. Blybælter er så billige at de ikke er værd at risikere liver for.

Rygbly er en speciel slags blybælter der er formet med et stort blylod på ryggen og to mindre ved siderne. Blyet sidder fast ligesom en rygsæk. Rygbly har den fordel at det fordeler vægten bedre, hvis du for ondt i ryggen af dit blybælte er rygbly måske løsningen.

 

    Stringer:  Stringere bruges til at opbevare fiskene under svømningen, da det jo er lidt upraktisk at svømme rundt med 5 døde skrubber i hænderne. Man kan købe billige stringere i en dykkerforretning eller man kan lave dem selv af kobber rør som man skærer til og borer hul i midten.

Sokker: I finnerne har man neopren sokker for at holde varmen, Neopren sokker bliver nemt ødelagt af at gå på stranden sten. Derfor er det en god ide at have et par gamle sko på eller et par sandaler når man går på land med sokkerne.

Handsker: Til at begynde med er det tilrådelig at købe et par 5-finger vanter, men når det bliver vinter er det dog rart med et par 3-fingrede der er noget varmere. Desværre er de 3- fingrede temmelig klodsede.

Vest: I Danmark bruger man oppustelige flydeveste når man fridykker. Filosofien er at de skal kunne bringe en dykker til overfladen og vende ham om hvis der skulle ske noget. De flest fridykker dødsulykker der sker skyldtes desværre swallow water blackout, og det mærker man ikke komme. Men vesten er stadig en god ting da man kan puste den op og hvile i overfladen, hvis man bliver træt/skadet. Husk at fjerne kalkpatronen fra vesten efter du har købt den, ellers udløses den når den kommer under vand. 

 Lygten:  Til jagt i huler er en god lygte alfa og omega. Lygten skal ikke være for stor og den skal være til at betjene med en hånd. Den mest almindelige er en stavlygte model.

 Unødvendigt lir.

    Ansigtsmaske: Når vandet er under 5-10 grader kan det være meget koldt for kinderne og læberne som ikke er dækket af masken eller hætten. Ved halvkoldt vand kan det gå an men hvis det bliver meget koldt vil kinderne svulme op og blive følelsesløse. Læberne bliver og kolde og det kan gøre ondt i tænderne. Man kan til dels afhjælpe det ved at skære sig et mundbind af gammelt neopren. Man kan også købe specielle hætter hvor man selv skærer hul til maske og snorkel. Disse forhindrer også at man bliver brændt af brandmænd

    Ankelbly: For at få en bedre fordeling af vægt er der mange der bruger ankel eller finnebly. Ankelbly er bly ankellænker, mens finnebly er specielle bly der kan skrues fast på den skrue som holder finne bladet. Til det meste fiskeri er de overflødige, men jeg kan lide dem når man skal vente på bunden på fiskene, fordi de forhindrer benene i at flyde opad og til multefiskeri.

  

Til toppen af siden